Forside      Næste Side                                                                                               

Sakskøbing i Middelalderen

Byen hed oprindeligt Saxtorp. Således omtales den i hvert fald omkring 1230, men allerede omkring 1240 kaldes byen Sakskøbing, og er altså nu formentligt blevet købstad (købing). Der kendes middelalderlige privilegier til Sakskøbing fra 1306, 1320, 1337, 1442, 1449, 1451, 1486 og senere, og i 1337 privilegierne henvises til rettigheder givet byen under Erik Plovpenning (I 241-50). Der blev slået mønt i byen først i 1300-tallet, og kongerne Erik Klipping, Erik Menved og Christoffer 2. udstedte breve i byen ved enkelte lejligheder mellem 1278 og 1331. Valdemar Atterdag, Christoffer 2.'s yngste son kan muligvis være født i Sakskøbing, lhvertfald opholdt Christoffer 2. sig længe i Sakskøbing i Valdemars fødeår 1320.


I 1332 foregik der en dramatisk Danmarkshistorisk episode i byen. Her kom Christoffer 2. til Sakskøbing som en falleret og besejret mand efter at have lidt et militært nederlag til grev Gerhard af Holsten i et slag ved Dannevirke 29. november 1331 og efter at have mattet underskrive hårde fredsvilkår og sætte hele Danmark i pant til de holstenske grever Gerhard og Johan - på betingelser, der gjorde en indløsning af pantede reelt umulig. Kongen flyttede ind i et beskedent hus i Sakskøbing, men blev her overfaldet af to tyske riddere, Hønnike Breide og Johannes Ellemose, som belejrede ham og hans son Otto i hans hus og til sidst tvang ham ud ved at sætte ild på huset, hvorefter de slæbte ham som fange til Aalholm Slot. Han blev løsladt herfra efter grev Johans indgriben, men døde kort efter 2. august 1332 i Nykøbing Falster. Da sønnen Otto 1333-34 forsøgte at genrejse den danske kongemagt, havde han hovedkvarter i Sakskøbing indtil sit nederlag til grev Gerhard og tilfangetagelse i slaget ved Taphede ved Viborg 6. oktober 1334. Sakskøbings privilegier

Sakskøbing kirke er en rigt ornamenteret teglstenskirke fra ca. 1240-1300, oprindeligt indviet til Skt. Poul. Tårnet er fra midten af 1400-tallet og altertavlen fra ca. 1500. I 1483, 1488 og i 1505 nævnes et Helligåndshus  -
(middelalderligt hospital) i byen.

Sakskøbings Historie Indhold/Link:

Sakskøbing i Middelalderen
Fra reformationen 1536 til 1800-tallets start
Fra starten til slutningen af 1800-tallet
Fra slutningen af 1800-tallet til 1960
Fra
1960 til i dag
Sakskøbings byfogder og borgmestre fra 1828 til i dag
Luftfoto over byen 2001
Kort over Sakskøbing kommune
Kort over Sakskøbing kommune

E-mail: saxjensen@gmail.com .. Redigeret artikel fra Internettet om Sakskøbings Historie.. Layout: Gorm Jensen
Siden hoved indhold er udarbejdet af Heidi og Steen Christophersen i juli 2001 og senest revideret i juli 2002

Sidst opdateret: 24. januar 2018,  Netadresse: http://www.saxjensen.dk/sakskobing