Fra starten til slutningen af 1800-tallet

Efter en tornerosesøvn siden midten af 1600-tallet kom der igen gang i Sakskøbing i starten af 1800- tallet. Byen fik et hovedpostkontor i 1779 og fik nu post en gang om ugen, et apotek kom til i 1804, og, vigtigere endnu, i 1804 begyndte man at bruge Sakskøbing havn igen og fik bygget et bolværk i havnen og vedtaget et havnereglement. Ca. 1820-25 fik man oprenset sejlløbet ind til Sakskøbing, så man fik en dybde på 6-7 fod. Herefter kunne der i 1829 komme gang i skibsbyggeri i Sakskøbing havn, startende med en jagt til købmand P. Hansen. Samme P. Hansen købte Lars Hansen Juniors gamle købmandsgård på hjørnet af Sakskøbing Torv og Juniorgade, lod den nedrive i 1827 og erstatte med en bygning, der 1835 fik status af kongeligt privilegeret kro, og i 1880'erne blev indrettet som det endnu eksisterende 'Hotel Saxkjøbing'.
Købmanden Lars Hansen Junior oprettede Juniorstiftelsen i Sdr. Vestergade (Juniorgade) i 1802 med plads til 12 fattige og skænkede yderligere 3.000 rdl. som kapital til stiftelsen. Han skænkede samme Ar også 600 rdl. til byens skole til forbedring af skolelærernes Ion. Denne sidste pengesum røg dog hurtig i kommunekassen, uden at skolelærerne mærkede noget til den.

Byen fik en ny skolebygning i 1810, og erstattede den allerede i 1847 med endnu en ny skolebygning på Sakskøbing torv. Denne sidste skolebygning blev ombygget i 1878 og 1912, der var bolig for på lærerne på 1-salen og 2 klasselokaler i stueetagen. Om ombygningen i 1912: se nedenfor i afsnittet om Sakskøbing fra slutningen af 1800-tallet til 1960. Og byen fik, som tidligenævnt, et nyt rådhus i 1836 i Søndergade - det nye rådhus rummede også  byens lille brandstation.

Der kom en ny præstegård til i Vestergade i 1815 og kirkegarden blev efter forordningen om købstadskirkegårdens udflytning af 1806 flyttet væk fra kirken og ud til sin nuværende plads ved Vestergade i 1815, to våbenhuse ved kirken blev nedrevet 1819-20. Kirken fik højt spir i 1852 i stedet for sit gamle pyramidetag og blev restaureret 1859 og 1864. Ved den sidste lejlighed blev kirkens 'åbenbart ikke særligt smukke eller historiske sakristi på kirkens sydside nedrevet. Restaureringerne afslørede iøvrigt ganske interessante kalkmalerier, men de kunne dengang ikke reddes for eftertiden. De blev dog aftegnet af Nationalmuseet.

Samtidigt med udflytningen af kirkegården blev Maribovej rettet ud, og dens oprindelige indføring tie byen blev nu til en blindgade, Gyden (eller Gammel Vestergade), ved Gåssetorvet. Pr. 1859 var der ifølge Trap Danmarks 1. udgave 155 gårde og huse i Sakskøbing (heraf 5 udenfor byen), byen havde et brandkorps på 148 mand. Der la 3 væverier i byen, I farveri, 2 garverier, I kalkbrænderi, I pottemageri og I skibsbyggeri, som i 1856 imidlertid kun havde udført reparationsarbejde). Dertil var der en del brændevinsbrænderier. 6 fartøjer med i alt 9721/2 rasters drægtighed var hjemmehørende i byen. På Nystedvej lige udenfor byen la en vindmølle (Dosemøllen, nedrevet 1912). Der afholdtes heste- og kvægmarkeder 5 gange om 'året (februar, marts, juli, oktober og november).

Fra midten af 1800-tallet begyndte Sakskøbing også at mærke til den industrielle udvikling, der var i Danmark. Byens folketal steg betragteligt, fra 549 i 1801 til 852 i 1840 og 1409 i 1870. Byen fik et gasværk og dermed mulighed for gasbelysning i 1865, og i 1874 kom jernbanen til byen med bygningen af jernbanestrækningen Nykøbing Falster - Nakskov. Saxkjobing Telefonselskab blev stiftet i 1887, og byen fik sin første telefoncentral (i Brostræde, dvs. nutidens Torvegade).
I 1897 sammenlagedes Saxkjobing Telefonselskab med sine 57 abonnenter med Det Lannd-Falsterske Telefonselskab.