Sakskøbings Historie side: 7

Fra slutningen af 1800-tallet til 1960

Byens gader begyndte at blive brolagt fra sidst i 1800-tallet, Vestergade således i 1871, Søndergade i 1893-95, Gåsetorvet i 1894 , Juniorgade også i 1890'erne og brostræde (Torvegade) i 1922 - og byens gadenet begyndte at blive udbygget i takt med befolkningstilvæksten. Op til anstalten anlagdes Anstaltsvej (nu Nørrevang), og med jernbanen i 1874 kom også Stationsvej til (brolagt 1915 og siden 1921 benævnte Jernbanegade). Senere fulgte bl.a. Saxes-alle i 1910, der oprindeligt blev anlagt i 1907 som en skolestil for Reersø-børnene, der skulle i skole på Rørbæk skole, og Rådhusgade i 1919. 1 Rådhusgade, som fører mod stationen, samledes hurtigt flere vigtige offentlige institutioner: posthuset flyttede hertil i en nyopført bygning i 1921, det kombinerede folkebibliotek og ungdomshus opførtes her i 1923, politistationen opførtes 1919, også en biograf kom der i gaden allerede i 20'erne. Parkvej og Vestervang anlagdes også i 20'erne. Træbroen over Sakskøbing Å erstattedes med en bro i jernbeton1913-15. 1909 fik byen et vandværk med vandtårn (ca. 33 M. højt), bygget af Christiani og Nielsen, og 1911 et elektricitetsværk. Byens gadebelysning kunne nu i 1914 gå over fra gas til el. Byens første automobil dukkede op i 1902.

I 1909-10 byggedes Sukkerfabrikken i Sakskøbing (eller helt præcist i Rørbæk i Sakskøbing Landsogn). Fabrikken var i mange år ved siden af Anstalten byens vigtigste arbejdsplads. Omkring fabrikken anlagdes et net af roebaner på sammenlagt ca. 75 km., hertil kom den søværts transport af roer til Sakskøbing. Roeskibe sejlede roer ind til byen fra øerne i Smålandshavet. 1913 opstilledes en roeelevator på havnen til losning af roerne, det sidste stykke vej op til fabrikken tilbagelagde roerne på fabrikkens roebane fra havnen. I 1921 købte sukkerfabrikken dampskibet 'Havkatten', som 1921-59 slæbte fabrikkens 10- 1 2 roepramme med plads til hver ca. 100 tons roer ind fra ørne, Først kun fra Fejø, men fra 1948 også fra Femø. Som returlast havde man roeaffald. 'Havkatten brugtes også til isbrydning i Sakskøbing Fjord.

Sakskøbing havn, som ellers havde kostet bystyret mange udgifter, begyndte at give overskud fra 1904 med den stigende eksport af landbrugsprodukter og import af foderstoffer, kul og koks; især Sukkerfabrikkens start i Sakskøbing i 1909-10 gav masser af trafik på havnen. Havnen blev da også udbygget med mere kajplads 1910-15 og sejlløbet uddybet til 10 fods dybde i 1901 (og oprenset igen ved flere efterfølgende lejligheder). Endnu en god indtægt for havnen kom fra Østlollands Dampskibsselskab A/S, der stiftedes i 1900 og drev rutefart med dampbåden 'Guldborgland med I ugentlig tur fra Sakskøbing over Fejø og Masnedsund til København, og tilbage igen over Fejø til Sakskøbing. I samme anledning blev der bygget et dampskibspakhus på havnen i 1915 (nedrevet 1972). Der blev også forsøgt i perioder med lystsejlads på fjorden mellem Sakskøbing og Oreby, således dampbåden 'Frem' I 1914 og motorbåden 'Terje Viken' i 1921 og i årene fremover. Der blev nu også behov for en havnefoged i Sakskøbing, embedet blev oprettet i 1913, og den nye havnefoged fik en præsentabel havnefogedbolig ved havnen i 1915.

Sukkerfabrikkens roebane fra havnen til sukkerfabrikken blev suppleret i 1918 med en havnebane fra havnen til jernbanestationen. Bådebyggeri Hans Petersen anlagde et skibs- og bådebyggeri på havnens sydside i 1916, i 1924 overtog skibsbygger P. Hansen og flyttede skibs- og bddebyggeriet over på havnens nordside, Rørbæksiden. I 1921 anlagde A/S Det forenede Oliekompagni et depot ved havnen. Og i 1928 flyttede byens lille brandstation til Emil-Årestrupsgade ved havnen. Det samlede brandkorps bestod af 16 deltidsansatte i 1923.