Fra 1960 til i dag

1961 stiftedes Sakskøbing Boligselskab, som satte gang i almennyttigt boligbyggeri i byen. Den gamle borgerskole på Sakskøbing Torv erstattedes langt om længe i 1965 med den nye Sakskøbing Skole på Parkvej (som pr. 2002 skal udvides betydeligt). Saxkjobing Theater lukkede i 1968, da teatersalen blev inddraget i hotellet ved siden af. 1966 startede Variant Walther Poulsen et nyt mindre skibsværft i Sakskøbing Havn på Rørbæk-siden med dok, haller m.m., et værft som en årrække byggede coastere, men nu kun er et reparationsværft.

Fra 1960'erne ramte tidens centraliseringsbølge og afindustrialisering også Sakskøbing. Et udtryk for centraliseringen har været den udbredte butiksdød i byen. Endnu i 1980'erne var der ganske mange butikker i brostræde, Torvegade, Vestergade, på Torvet og på Nykøbingvej i Rørbæk. I dag er Sakskøbings butikslov stort set centreret om Søndergade og til dels Torvet.

I 1967 sammenlagdes Sakskøbing med de 7 landkommuner omkring byen: Sakskøbing Landsogn, Tårs, Vigsnæs, Majbolle, Radsted, Slemminge-Fjelde og Våbensted-Engestofte. Kommunesammenligningen var et led i tidens landsdækkende kommunalreform og blev effektiv fra 1970. Bl.a. betød mekaniseringen og brugssammenlægningerne i landbruget en affolkning af landkommunerne, der gjorde det svært for dem at opretholde et tilstrækkeligt økonomisk grundlag for en selvstændig administration. Og Sakskøbing by var som andre købstadskommuner klemt inde bag snævre kommunegrænser, der bremsede for byudviklingen. Også selvom købstaden f. eks i 1946 havde kunnet opkøbe lidt jord fra Krenkerup Gods og Sakskøbing Landsogn. Dertil fik storkommunen 1967 også større økonomiske midler, der gjorde det muligt at sætte nye initiativer i gang. Man tog forskud på kommunesammenligningen med bygningen af et nyt fælles syge- og plejehjem Kildebo 1967-69 i Sakskøbing. Ved siden af Kildebo byggedes siden fra 1985 beskyttede boliger på hjørnet af Maribovej og Kalkbrænderivej på byens gamle dyrskueplads.

En privat børnehave 'Saxtorp' i Jernbanegade 'åbnede i 1965, men fra 1971 engagerede den nye storkommune sig også i børneinstitutioner. Den første kommunale børneinstitution 'Byvangen' åbnede i 197 1, kort efter en vuggestue 'Børnegården' i Egevænget, siden endnu en børnehave på Byvangen 'Myretuen' i 1979, og i 1987 daginstitutionen 'Rødtjørnen på Nykøbingvej. Børnehaven 'Saxtorp' blev overtaget af kommunen i 1976. 'Børnegården* i Egevænget blev siden nedlagt og erstattet med dagpleje. Et fritidshjem 'Bruhns gård oprettedes i en gammel gård på Guldborgvej i 1980.
Den nye storkommune moderniserede også Sakskøbings gamle rådhus og opførte en moderne tilbygning til rådhuset, som stod klar i 1970.1 1979 tilføjedes endnu en tilbygning til rådhuset. 1972 og 1981 indviedes sportshaller i Sakskøbings nye sportscenter, 1972 hallen inklusive en svømmehal, som erstattedes byens gamle badeanstalt ved Sakskøbing Fjord. Sakskøbing Vandrehjem 'åbnede ved siden af idrætshallerne i 1979, og på den tidligere badeanstalts ved fjorden plads 'åbnedes en lystbadehavn i 1992. Sakskøbing trafikhavn blev officielt lukket i 1997.

Gasværket blev nedlagt i 1967. Sygehuset blev udvidet så sent som i 1969, overdraget til Storstrøms Amt ved kommunalreformen i 1970, hvor sygehusvæsenet blev en amtskommunal opgave, og nedlagt 1 1984. Det kostede byen 100 arbejdspladser. Det tidligere sygehus blev nu igen overtaget af kommunen, navngivet Saxenhus (i 1985) og anvendt til lægehus, lokalhistorisk arkiv, foreningsarbejde og aftenundervisning. Teknisk Skole på Torvet blev nedrevet i 1977 og erstattet af et lille anlæg med skulpturen 'Paraplypigen' af Lise Ring som centrum. Den gamle stationsbygning blev nedrevet og erstattet af en mindre, moderne stationsbygning i 1985. Postekspeditionen flyttedes over i den nye stationsbygning i 1997 og det gamle posthus solgtes til Ørnes Boligselskab i 1999. C.A. Qvade (DLG) lukkede deres afdeling i Sakskøbing i (?). Qvades store kornsilo ombyggedes i 2000-01 til 28 lejligheder af byens kommunale boligselskab. Sukkerfabrikken lukkede i 1991, da Danisco centraliserede deres sukkerproduktion i Nykøbing IF. Det var et betragteligt tab af arbejdspladser for Sakskøbing: i roekampagnen havde sukkerfabrikken beskæftiget op til 400 mennesker. Danisco bevarede dog et pakkeri på sukkerfabrikken endnu en 'årrække. Fabrikken blev solgt til en privatmand i 2001 og en række lokaler og huse på grunden blev begyndt udlejet til